Københavnske kiosker afsløret i ulovligt salg af medicin
To kiosker i Husum ved Brønshøj er af Københavns Politi og Sikkerhedsstyrelsen blevet afsløret i ulovligt at sælge receptpligtig medicin.
Det skriver TV2 Lorry, som nævner, at myndighedernes kontrolaktioner kom efter at tip.
Kontrolaktionerne blev foretaget på samme tid 11. februar, og i begge kiosker blev der fundet flere typer af receptpligtig medicin - blandt andet stærke smertestillende piller, som er blevet solgt til unge, skriver tv-stationen.
Begge kioskejere er af politiet blevet sigtet for ulovligt salg af receptpligtig medicin.